Ulovligt udsmid i Østersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv

Størstedelen af fiskeriet i Østersøen oplever store vanskeligheder – ikke mindst fiskeriet efter østersøtorsk, en fisk der er højt skattet både af fiskere og forbrugere. I torskefiskeriets velmagtsdage i 1984 blev der landet mere end 440.000 tons torsk fra den østlige Østersø. I dag må der som en konsekvens af årtiers overfiskeri ikke landes mere end 40.000 tons torsk om året. Torskene i den østlige Østersø bliver ikke kun færre i antal, de bliver også mindre og mindre. Torsk på over 45 cm er stort set forsvundet. For ni år siden stod det desuden så skidt til for torsk i den vestlige del af Østersøen, at den var på randen af kollaps. Selvom der er sket bedring i bestanden, er den stadig yderst sårbar som følge af dårlig rekruttering. Derfor er der i den vestlige Østersø lukket for torskefiskeri, når fisken gyder, samtidig med at kvoterne er blevet skåret kraftigt ned i et forsøge på at beskytte betanden.

Som om presset på østersøtorsken ikke var tilstrækkeligt i forvejen, foregår der et omfattende og ulovligt udsmid af torsk, på trods af den landingsforpligtelse, som blev indført for dette fiskeri allerede i 2015. Tre år efter, at udsmidet blev gjort ulovligt, blev der i fiskeriet af den vestlige og den østlige østersøtorsk i 2017 stadig smidt 10.1 millioner fisk tilbage i havet i – døde eller døende.

Manglen på håndhævelse af landigsforpligtelsen betyder, at landene omrking Østersøen risikerer at sætte fiskebestandenes fremtidige sundhed over styr og underminere den videnskabelige rådgivning. Samtidig betyder det, at fiskefartøjer, der ikke overholder loven, indirekte belønnes, imens det modsatte er tilfældet for dem, der overholder reglerne. Det er skidt for det image, som resten af verden har af EU’s fiskerier.

Hvorfor bliver der ikke taget langt mere hensyn til østersøtorsken og de kystsamfund, der er afhængige af dens overlevelse?

Det er på høje tid, at EU’s medlemslande sætter ind overfor ulovligt udsmid af fisk og destruktivt fiskeri. Kun på den måde kan der banes vej for en fremtid med sunde fiskebestande, velfungerende kystsamfund og en transparent fiskeriforvaltning.