Nordsøen og det nordøstlige Atlanterhav
Trods reformen af den fælles fiskeripolitik fortsætter overfiskningen i Nordsøen og det nordøstlige Atlanterhav, og havenes økosystemer er langt fra at være ved godt helbred.
Kun for en fjerdedel af fiskebestandene i Nordsøen foreligger der data nok til, at den bæredygtige høst kan estimeres. Af de 30 bestande, som der foreligger tilstrækkelige data for, overfiskes der stadig på knap en tredjedel.
I Nordøstatlanten overfiskes 51 procent af bestandene stadigvæk. Selv om kommercielle bestande som rødspætte, torsk og sild nu er sunde, efter at der er blevet indført langsigtede forvaltningstiltag, finder der stadig en kraftig overfiskning sted af sårbare bifangstarter som havbars og pighvar. Der skal findes en ny ligevægt i økosystemet, hvor alle arter fiskes på et bæredygtigt niveau. Det betyder, at fiskeriministrene må følge den videnskabelige rådgivning om kvotestørrelser for alle arter, og ikke kun dem, som der er stor kommerciel efterspørgsel efter, og som har høj økonomisk værdi. Forskellen mellem de kommercielle arter og bifangstarterne skyldes hovedsagelig en stor og aktiv bundtrawlerflåde, der fisker efter en håndfuld kommercielle arter, men ikke kan undgå også at få uønskede fisk med op, altså bifangstarterne.
Hvis ligevægten i Nordsøens og Nordatlantens økosystemer skal genoprettes, og det årlige spild af mange tusind tons fisk og andre marine organismer skal nedbringes, så er det afgørende, at fiskeriet bliver gjort mere selektivt. Landingsforpligtelsen – en lovbestemmelse, der forpligter fiskerne til at tælle hele deres fangst med i kvoten og tage den med i land – er et nyt tiltag fra EU’s side, som giver fiskerne et incitament til at tage nye metoder i brug og gennemføre den nødvendige overgang til mere selektivt fiskeri. Bestemmelsens formål er at forbedre sundhedstilstanden i havenes økosystemer, og dermed er den også i fiskernes egen interesse, fordi den fremmer fiskerierhvervets langsigtede levedygtighed.