Baggrund

Trawler in the English Channel. © Christian Åslund / Greenpeace

I 2013 bandt alle EU-landene sig til at overholde en ny forordning om den fælles fiskeripolitik, en forordning, som rummede et løfte om at stoppe Europas nærmest sygelige hang til overfiskning inden udgangen af 2015 (og under visse omstændigheder senest i 2020), og som indførte landingsforpligtelsen, hvorefter erhvervsfiskere har pligt til at lande alle fangster af kvoterede fiskearter. Landingsforpligtelsen bliver også omtalt som udsmidsforbuddet eller discardforbuddet og har til formål at stoppe det spild af ressourcer, det er at smide døde og døende fisk over bord.

Fiskeriministrene ignorerer dog stadig den fiskeribiologiske rådgivning om bæredygtige fangstgrænser og fastsætter fiskekvoter langt over de anbefalede niveauer (1). Og på trods af forbuddet mod udsmid, kaster fiskere stadig fisk over bord, hvilket øger usikkerheden om, hvor mange fisk der i virkeligheden dør (2). Europas fiskerierhverv er låst fast i et absurd kapløb for at fange så mange fisk så hurtigt som muligt med det formål at opnå maksimal profit.

Hvorfor sker det her? På trods af at regeringerne i Europa har forpligtet sig på de nye regler, som burde sætte en stopper for overfiskning, træffer de stadig kortsigtede beslutninger. EU’s medlemsstater giver visse fiskere frie hænder til at bruge destruktive fangstmetoder, der maksimerer den kortfristede profit. Det er der kun få, der får gavn af, og det skader fiskeriets og havmiljøets langsigtede bæredygtighed. Ved at fortsætte med at overfiske, underminerer erhvervet sig selv, fremskynder kollapsen af Europas fiskebestande og havenes økosystemer, som vi alle er afhængige af. Dette må ikke fortsætte!

Europas havområder og borgere trækker det korteste strå i disse lukrative forretninger med vores fisk. Overfiskeri er den enkeltårsag, der betyder mest for, at havet i dag er presset til sit absolut yderste.  Ved at fortsætte overfiskning af de europæiske fiskebestande bevæger vi os imod en tragedie for vores havmiljø, som vil føre til mindre og færre fiskebestande, og som ender med færre arbejdspladser inden for fiskeriet og andre erhverv, som er afhængige af et sundt havmiljø. Det ender med, at der bliver mindre fisk at sætte på spisebordet. Det kan hverken havet, fiskeriet eller vores små kystsamfund være tjent med.

EU’s fiskeriministre skal håndhæve reglerne konsekvent og sørge for en bæredygtig fremtid for vores fiskebestande og fiskerierhvervet ved at fastsætte fangstgrænser på de niveauer, som forskerne anbefaler som værende bæredygtige. For at sikre bæredygtige fiskebestande i fremtiden skal vi som europæiske borgere derfor holde vores regeringer og fiskeriministre fast på deres ansvar.

1. Griffin Carpenter, New Economics Foundation (2018), Landing the blame” Overfishing in the Atlantic 2018. 
2. Our Fish (2018), Thrown Away: How illegal discarding in the Baltic Sea is failing EU fisheries and citizens.