18 december 2019, Bruxelles – Our Fish advarer her til morgen EU’s fiskeriministre om, at deres beslutninger ved de netop afsluttede forhandlinger om næste års fiskekvoter for Nordøstatlanten – herunder Nordsøen, Skagerrak og Kattegat – er et brud på EU’s egen lovgivning. Ifølge Den Fælles Fiskeripolitik skal alle kvoter være sat på bæredygtige niveauer seneste 1. januar 2020 [1]. Det står nu klart, at den deadline ikke overholdes for en lang række fiskebestande, herunder nogle af de mest sårbare arter som eksempelvis torsk i områder, hvor danske fartøjer fisker [2].
“EU’s fiskeriministre har svigtet EU’s borgere ved ikke at leve op til den lovmæssigt bundne forpligtelse til at stoppe overfiskeri senest 1. januar 2020. Det mener vi i al beskedenhed er temmelig respektløst set ud fra et demokratisk perspektiv, og så er det naturligvis også et stort miljømæssigt problem,” siger Berit Asmussen, kampagneansvarlig hos Our Fish i Danmark.
Detaljer for kvotesætning:
- Kvoten for torsk i Skagerrak endte med at blive sat på 2103 tons. Det er 29% over det niveau, som forskerne anbefaler, og som er i tråd med EU’s fiskeripolitik (anbefaling var 1628 tons)
- Kvoten for torsk i Nordsøen blev sat på 14718 tons. Det er også 29% over det niveau, som forskerne anbefaler, og som er i tråd med EU’s fiskeripolitik. (anbefalingen var 11394 tons)
- Kvoten for torsk i Kattegat blev sat på 130 tons. Forskerne anbefalede nul tons.
Siden reformen af Den Fælles Fiskeripolitik i 2013 har fiskeriministrene ved lukkede møder år efter år sat kvoterne højere end anbefalingerne fra forskerne fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES.
“Fiskeriministrene har haft seks år til at stoppe overfiskeriet som aftalt, men i stedet for at smøge ærmerne op fra starten, har de lukket øjnene over for videnskab og virkelighed og forsøgt at fikse problemet i absolut sidste øjeblik og altså uden held,” siger Berit Asmussen.
Dagens beslutning står i skarp kontrast til sidste uges præsentation af EU’s Green Deal – EU medlemsstaternes aftale om at opnå CO2 neutralitet inden 2050 [3] – samt til klimaforhandlingerne ved FN’s klimatopmøde i Madrid, COP25, hvor havets vigtige rolle ift. regulering af klimaet blev anerkendt [4] .
“Kun et sundt hav med masser af liv kan fungere optimalt som klimabuffer, men resultatet af fiskekvoteforhandlingerne viser desværre, at det ikke er muligt at betro EU’s fiskeriministre med så vigtig en opgave” siger Berit Asmussen.
“Et stop for overfiskeri ville være hurtigtvirkende, konkret og effektiv klimakrisehandling, fordi det styrker havets modstandskraft og evne til at opsuge CO2 og overskudsvarme,” fortsætter hun.
Der er imidlertid et lille lys i mørket efter det netop afsluttede kvotemøde i Bruxelles. På mødet gik Danmark foran for at sikre et mere selektivt fiskeri i Kattegat, hvor torskebestanden er hårdt presset. Fiskeriminister Mogens Jensen fik bl.a. opbakning til et projekt, hvor medlemslandene pr 31. maj 2020 vil udvælge trawlere, der fisker i området og som nu skal have kameraovervågning ombord.
“Vi ser det som et godt skridt i den rigtige retning, at Danmark med Mogens Jensen i spidsen går med foran i EU i forhold til at sikre et mere selektivt og kameraovervåget trawlfiskeri i Kattegat, hvor torskebestanden er i dyb krise,” siger Berit Asmussen.
Et mere bæredygtigt fiskeri er ikke alene en fordel for miljøet, det er også en fordel for fiskeriet i det lange løb. En undersøgelse fra New Economics Foundation viser eksempelvis, at fangstmængderne – og dermed den økomiske gevinst går opad, hvis man giver fiskebestandene mulighed for at komme sig ved at sætte fiskekvoterne på bæredygtige niveauer. [5]
Kontakt:
Berit Asmussen, kampagneansvarlig, Our Fish i Danmark, +45 40 41 66 48 (til stede ved forhandlingerne i Bruxelles)
Christina Koll, kommunikationsansvarlig, Our Fish i Danmark, +4528109021 (til stede ved forhandlingerne i Bruxelles)
Noter:
[1] EU 2013. Common Fisheries Policy. REGULATION (EU) No 1380/2013 OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 11 December 2013 on the Common Fisheries Policy, amending Council Regulations (EC) No 1954/2003 and (EC) No 1224/2009 and repealing Council Regulations (EC) No 2371/2002 and (EC) No 639/2004 and Council Decision 2004/585/EC: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A32013R1380
“…the Union should improve the CFP by adapting exploitation rates so as to ensure that, within a reasonable time-frame, the exploitation of marine biological resources restores and maintains populations of harvested stocks above levels that can produce the maximum sustainable yield. The exploitation rates should be achieved by 2015. Achieving those exploitation rates by a later date should be allowed only if achieving them by 2015 would seriously jeopardise the social and economic sustainability of the fishing fleets involved. After 2015, those rates should be achieved as soon as possible and in any event no later than 2020. Where scientific information is insufficient to determine those levels, approximative parameters may be considered.”
På grund af manglen på gennemsigtighed omkring kvotesætningsprocessen, hvilket for nyligt blev bekræftet af den Europæiske ombudsmand, har det været meget svært at holde nogen eller noget land ansvarlig for disse beslutninger.
[2] Selvom der for nogle af de Nordøstatlantiske bestande er sket forbedringer, ser analyserne af data fra kvoteforhandlingerne ud til at vise , at omkring 40-50 % af kvoterne er sat ude af tråd med videnskaben og loven. Et af de helt store problemer er kvoten for torsk i det Keltiske Hav og havet vest for Skotland, hvor fiskeriministrene ikke alene blåstempler fortsat overfiskeri men ogs har afvist at indføre øget overvågning, der ellers kunne have været afgørende i kampen mod ulovligt udsmid af fisk.
For torsk i Nordsøen og Skagerrak forhandles kvoterne på plads på et møde mellem Norge og Danmark og beslutningerne vedtages så endeligt ved de netop afsluttede kvoteforhandlinger i Bruxelles.
[3] “En europæisk grøn pagt: Europæerne vil have, at der gøres en reel indsats mod klimaændringerne, og at Europa tager teten. At blive verdens første klimaneutrale kontinent er den største udfordring og mulighed i vor tid. Link til EU’s Green Deal
EU har da netop også selv understreget havets betydning i en større klimasammenhæng. 19. november vedtog EU Rådet “Conclusions on Oceans and Seas”, der erkender at klimaforandringer er en direkte og eksistentiel trussel mod livet i havet, og at medlemslande i fællesskab understreger behovet for omgående handling til at modgå trusler mod havet og vores kystområder.
[4] Havet genererer hvert andet åndedrag, absorbere op til 30 % af den CO2 der udledes til atmosfæren og 90 % af overskudsvarmen. Det fungerer dermed som en yderst effektiv buffer mod klimaforandringerne, men det kræver, at havet er sundt. Overfiskeri er pt en af de helt store pres mod netop havets sundhed. Derfor vil det være konkret og håndterbar klimahandling lige her og nu at bremse overfiskeri. Det siger professor Callum Roberts fra York Universitet i England mere om i denne mini-dokumentar, vi netop har udgivet. Det kan også læses i denne udgivelse fra professor Rashid Somaila fra University of British Columbia. Senest var han til klimatopmøde i Madrid og fortælle om hand studie.
På klimatopmødet COP25 i Madrid blev havets rolle for klimaet anderkendt: https://seas-at-risk.org/16-fisheries/1003-cop-25-end-overfishing-to-mitigate-climate-change.html
[5] I denne briefing står der lidt om, at det faktisk kun giver økonomisk mening at arbejde for bæredygtige fangstgrænser. Ikke den anden vej rundt.
Fiskerne er heller ikke pr definition med på alt for høje fiskekvoter. Se bla. fiskerne i Thorupstrand, der har udtalt sig i en mini-dokumentar om kvotesætning, vi netop har udgivet. Formanden Thomas Højrup udtaler sig her sammen med nogle af fiskerne, som I sikkert kender fra Gutterne på Kutterne.