DEBAT: Det vil tage tid at komme Østersøens dårlige miljøtilstand til livs, og for fiskeriet bliver det ingen dans på roser. Lykkes det at få genoprettet økosystemet, vil det ikke blot være værdifuldt i sig selv, men også for fiskernes økonomi, mener tre aktører.
Af Sune Scheller, Henrike Semmler og Berit Asmussen
Projektleder i Greenpeace, seniorrådgiver for hav og fiskeri i WWF og kampagnekoordinator i Our Fish
I sidste uge blev EU’s fiskeriministre enige om fiskekvoterne for Østersøen i 2020.
Danmarks minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen (S), arbejdede frem mod målstregen aktivt for at minimere de foreslåede reduktioner fra både biologer og EU-Kommissionen.
Kritikken fra os grønne organisationer var efterfølgende kras, hvilket desværre er lidt af en tilbagevendende begivenhed. Ministeren benyttede sig dog samtidig af muligheden til at invitere til bred dialog om Østersøens fremtid.
Altinget: Tre organisationer: Her er fem anbefalinger til genopretning af Østersøen